Har du lyst til at deltage i rådets arbejde, og arbejde for de ældre i kommunen kan du høre mere på opstillingsmøderne på:
* Elværket, Ved Kirken 6 3600 Frederikssund, Store Mødelokale onsdag den 4. juni kl. 15.00 – 17.00.
* Skibby ældre- og aktivitetscenter, Nyvej 7 B, 4050 Skibby, tirsdag den 10. juni kl. 15.00 –17.00.
* Kignæshallen Cafeen, Smedeengen 4 3630 Jægerspris, onsdag 11. juni kl. 15.00 – 17.00.
* Aktivitetshuset Kongshøj, Kannikestræde 2C, 3550 Slangerup, torsdag den 12.juni kl. 14-16.
Du kan også blive valgtilforordnet på et af de 6 valgsteder i kommunen.
Du kan også melde dig for ½ dag eller en hel dag.
Der er fuld forplejning og der udbetales diæter
]]>Seniorrådsvalget bliver afholdt som fremmødevalg d. 18. november 2025, samme dag og sted som regional- og kommunalvalg.
Seniorrådet fungerer som kontaktorgan mellem kommunens ældre borgere og Byrådet. Seniorrådet beskæftiger sig med og udtaler sig om kommunens ældrepolitik og alle øvrige forhold, der vedrører ældre.
Seniorrådet består af 9 medlemmer, der alle vælges ved direkte valg, blandt kommunens borgere der er fyldt 60 år?
Seniorrådet inviterer til fire opstillingsmøder
- Slangerup: Tirsdag d.15. juni kl. 15:00 i Aktivitetshuset, Kannikestræde 2C
- Jægerspris: Torsdag d.17. juni kl. 15:00 i Mødestedet, Vinkelvej 6.
- Skibby: Tirsdag d.22. juni kl. 14:00 i Dagligstuen, Nyvej 7
- Frederikssund: Torsdag d.24. juni kl. 14:00 i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6.
På møderne vil der blive serveret kaffe og kage.
Er man forhindret i at deltage i opstillingsmødet, i det lokalområde hvor man er bosiddende, er man selvfølgelig velkommen til at deltage ved et af de øvrige opstillingsmøder i kommunen.
Reglerne for opstilling og valg til Seniorrådet vil blive gennemgået på mødet. Der vil også blive orienteret om Seniorrådets arbejde og vigtigheden af at få valgt et godt og stærkt Seniorråd. Der kan læses mere om Seniorrådet på Frederikssund Kommunes hjemmeside www.frederikssund.dk eller direkte på Seniorrådets hjemmeside www.frederikssundseniorraad.dk.
Personer, der ikke kan deltage på et af de 4 opstillingsmøder, kan melde sig som kandidater på Frederikssund kommunes hjemmeside under Seniorrådet.
Der er også mulighed for skriftligt at melde sig som kandidat. Kandidaterklæringen skal indeholde cpr. nummer, navn, adresse, telefonnummer og underskrift og sendes eller afleveres i en kuvert mærket ”opstilling til Seniorrådet”. Kuverten stiles til Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre, Torvet 2, 3600 Frederikssund eller afleveres i Borgercentret på Frederikssund Rådhus. Tilmeldingen skal være administrationen i hænde senest kl. 12, 8 uger før valget.
]]>Vores mangeårige formand Lissi Gyldendahl er fra flyttet kommunen, og kan dermed ikke sidde i rådet. Derudover har 6 medlemmer af rådet af forskellige grunde forladt Seniorrådet. Det er på ingen måde optimalt, men vi er stadig et stærkt hold til at holde hjulene igang til og med valget den 18. november. Seniorrådet består i dag af:
Peter Møller Johan Gaunitz Jørgen Hansen Søren Holmgaard Vicki Hansen Anne-Mette Olsen
Formand Næstformand Kasserer Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem
]]>Når ældrereformen skal implementeres, lægges der større vægt på civilsamfundets medvirken.
Reformen bygger på: Selvbestemmelse for den ældre, – Tillid til medarbejdere og ledelse, – Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
I aftalen er bla. lagt op til, at der skal arbejdes på, at der kommer færre personer i borgernes hjem når de har brug for hjælp, – og at nogle af de kommunale plejehjem skal styres af lokalsamfundet, altså af en bestyrelse. Men, hvem er lokalsamfundet? Er det købmanden ovre på hjørnet, bankmanden, virksomhedsejeren eller pensionisten, det kan kun fremtiden vise. I stedet kunne man jo give mere frihed til det enkelte kommunale plejehjem, de er jo vant til at styre inden for lovgivningen og meget snævre rammer.
Angående antallet af personer der kommer i borgerens hjem, skal man samarbejde i mindre faste teams. Det er vi allerede startet på Frederikssund. Og det er en rigtig god ide.
At styre et plejehjem er ikke noget man lærer på et par dage. Der er utrolig megen lovgivning der skal tages hensyn til, samtidig med at økonomien er kommunal fastsat.
Det kunne fremme mere brugerbetaling af bagdøren, hvis bestyrelse har ambitioner som den kommunale økonomi ikke rækker til. Vi har set private plejehjem, der tager gebyr for at deltage i blandt andet gudstjeneste og gymnastik på plejehjemmet. Her får Seniorrådet og lokalsamfundet en stor opgave med at sikre, at der ikke sker øget brugerbetaling af bagdøren.
Sundhedsstrukturkommission har fremlagt forslag til en sundhedsreform.
Forslaget byger på tre modeller for styring af sundhedsvæsenet, der skal sikre større sammenhæng i sundhedsvæsenet. Sundhedsminister Sofie Løhde mener dog ikke, at nogle af modeller vil blive vedtaget i folketinget, men en hybrid blandt forslagene. Med mange flere ældre de kommende år er det nødvendigt at fordele de knappe ressourcer de rigtige steder. Mange ældre bliver i dag tabt i systemet, med mange genindlæggelse til følge. Det kan gøres bedre ved at behandle borgeren i eller tæt på deres hjem.
De to reformer bygger på kommissorier, der er udarbejdet af regeringen. Det er tydeligt fremgået, at de forslag, der måtte komme, ikke må betyde øgede statslige udgifter. Der er i aftalerne mellem regeringen, kommuner og regioner for 2025 lagt yderligere midler til at dække den demografiske udvikling, men er det tilstrækkeligt?
Seniorrådet vil kæmpe for, at Ældrepleje og Sundhedsbehandling skal fortsat være med fri og lige adgang for borgerne.
August 2024
Lissi Gyldendahl
Formand for seniorrådet
]]>
Regeringen afholdt stormøde den 30. januar 2024 om ny ældrelov, hvor 2000 medarbejdere, ledere, pårørende, politikere deltog.
Lovforslaget bygger på de tre værdier “Selvbestemmelse”, tillid og “lokale fællesskaber”. Blandt initiativerne er følgende tiltag:
Vi skal have et opgør med dokumentationskravene som er ved at kvæle ældreplejen og tager det meste af medarbejdernes tid. Derfor skal vi have indført teamsamarbejde, hvor medarbejderne for større frihed til at bruge deres faglighed i arbejdet.
Derudover skal borgernes fri valg styrkes, de skal selv bestemme, prioritere den hjælp de skal have, samtidig med at antallet at personer der læser opgaverne hos den enkelte borger skal mindskes.
Deltageren fik udlevet forslaget, der indeholder følgende elementer:
Loven skal ifølge regeringen bygge på de tre værdier “Selvbestemmelse”, tillid og “lokale fællesskaber”. Blandt initiativerne er følgende tiltag:
Nyt tværkommunalt ældretilsyn
Regeringen vil erstatte de 98 kommunale ældretilsyn samt det statslige ældretilsyn med en ny model, hvor alle tilsyn som udgangspunkt afvikles samme dag.
Kvalitetsløft af ældreplejen
Der afsættes en milliard kroner årligt til et kvalitetsløft af ældreplejen i kommunerne årligt fra 2027 og frem. Det indfases langsomt fra 2024 begyndende med 0,3 milliarder kroner.
Helhedspleje
Et princip om “helhedspleje” skal give de ældre større og bedre mulighed for selv at bestemme, hvad de vil have hjælp til.
Kendte ansigter i hjemmet
Hjemmehjælp skal som udgangspunkt gives af små faste hold.
Udvidet frit valg
Det frie valg skal udvides, så ældre får mulighed for at vælge, om det er kommunen eller det private, der skal stå for genoptræning og rehabilitering.
Lokalplejehjem
Regeringen vil gøre det muligt for kommuner at oprette lokalplejehjem. De vil være kommunalt ejede, men skal være lige så frisatte som private friplejehjem.
Positivliste for hjælpemidler
Der skal oprettes en positivliste over hjælpemidler, eksempelvis en rollator, som en ældre kan få med det samme uden visitation.
Civilsamfundets rolle
Civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen, blandt andet i form af flere frivillige.
Bedre vilkår til private leverandører
Private leverandører skal have “fair vilkår”, når de byder på velfærdsopgaver i ældreplejen. Det skal ske gennem en ny model for afregning med en ensartet sats i alle kommuner og ved at oprette en central enhed, der sikrer, at afregningen foregår korrekt.
Regeringen forventer at loven indføres i 2025
Lissi Gyldendahl, seniorrådsformand
]]>I maj blev der indgået aftale om kommunernes økonomi i 2024.
Det tekniske budget for 2024 er fremskrevet med den demografiske udviklinger og 68.3 mio. kr. i 2024 for at fastholde det nuværende serviceniveau.
Det betyder en overskridelse af servicerammen på 24,3 mio. kr. og en overskridelse af bruttoanlægsrammen på med 27,7 mio. kr.
Det betyder at der allerede inden der er besluttet nye initiativer skal der spares 24.3 mio. kr.
Administrationen er blevet bedt om at udarbejde et sparekatalog som politikerne kan bruge til inspiration.
Forslag til besparelser på Ældreområdet
Øget brugerbetaling på kørsel til daghjem og egenbetaling til genoptræning
Klippekortordning -1 mio.
Annullering af genåbning af plejehjemspladser
Digitalisering af vagtplanlægning, køreruter og apv teknologier
Dosispakket medicin
Rengøring fra 2-3 uger
Vejleder til sosu udd
Afskaffelse af aktivitetspulje plejehjem
Lukning af forebyggende aktivitetstilbud
Omlægning af tilsyn
Se Seniorrådets høringssvar her: Seniorrådets høringssvar budget 2024
]]>Den 17. december 2021 udloddede Socialstyrelsen 191,6 mio. kr. til forsøg i 25 kommuner med
faste teams i ældreplejen fra 2022 til 2023. Formålet med puljen er at støtte projekter, der udvikler
og afprøver nye veje til at sikre mere stabilitet og kontinuitet i ældreplejen, gennem etablering af
faste, selvstyrende og tværfaglige teams.
Frederikssund var en af de kommuner, der igangsatte et projekt ”Teamorganisering i Døgnplejen”.
Formålet med projektet er at udvikle og implementere faste, tværfaglige og selvstyrende teams,
der skal fremme tværfaglige kultur og opgaveløsning i praksis. Det er der skabt rammerne for med
en organisationsændring, hvor sygepleje og rehabilitering blev integreret i hjemmeplejen for 5 år
siden. Der er formuleret fire pejlemærker for teamorganiseringen (jf. projektansøgningen):
At der er én samlet tværfaglig døgnpleje, hvor nærvær og kendskab til borgerne, kontinuitet ogsammenhængende borgerforløb vægtes meget højt
At grupperne er organiseret i selvstyrende teams, hvor medarbejderne selv varetager en stor delaf planlægningen og tager større ansvar for selv at lede borgernes forløb på tværs af hele døgnet
At lede mere sammen og på tværs med delt ansvar for både driftsopgaver og udviklingsopgaver iDøgnplejen
At arbejdet i højere grad sker efter samme mål og koordinere og samarbejde på tværs medvisitation, rehabilitering og træning mv. Projektet gennemføres ud fra en strategi om, at der
arbejdes med at forberede en organisationsændring for hele hjemme- og sygeplejen benævnt
Døgnplejen.
I anden halvdel af 2022 gennemføres pilotafprøvninger i et udvalgt hjemmeplejeområde (to
delområder), og planen er herefter, at de udviklede løsninger skal udbredes til hele Døgnplejen i
2023.
Tværfaglighed Projektet har stort fokus på at fremme det tværfaglige samarbejde og kollegialitet
på tværs af faggrupper, idet oplevelsen er, at faggrupperne på trods af en formelt integreret
organisering fortsat har en tendens til at arbejde monofagligt. Begge teams har morgenmøde kl.
7.00-7.15, hvor medarbejderne i samarbejde med planlæggeren fordeler og planlægger dagen i
forhold til nye opgaver og sygemeldinger. I det ene team er planlæggeren mødeleder. I det andet
team er en af de udførende medarbejder mødeleder. I det ene team deltager også en
sygeplejerske på morgenmødet, mens det andet team arbejder på at koble en sygeplejerske på
virtuelt på morgenmøderne. Årsagen til forskellene er, at sygeplejerskerne tilknyttet det ene team
ikke deler lokation med hjemmeplejen samt at deres arbejdstid ikke matcher social- og
sundhedsmedarbejdernes. Der er tilknyttet en terapeut, der går på tværs af de to geografiske
områder, og det er planlagt, at de på sigt skal deltage på morgenmøderne, fx 2 dage i det ene team
og 2 dage i det andet team hver uge, for at fremme hverdagsrehabilitering. Det er desuden
hensigten at afprøve og implementere tværfaglige triagemøder, men på interviewtidspunktet er de
to pilotteams ikke klar til at udvikle og afprøve en model for triagemøder. Der arbejdes på, at
triagemøderne bliver etableret senere i projektet, og de forventes at kunne være central kilde til
øget tværfaglighed og teamfølelse
Konklusion og anbefalinger
Midtvejsevalueringen viser, at udviklingsarbejdet er godt på vej i de 25 kommuner, men det er
samtidig klart, at der endnu er lang vej til målet, uagtet hvilke tilgange der arbejdes med i de
enkelte kommuner. Det fremgår også, at centrale begreber relateret til især tværfaglighed og
selvstyring omtales relativt ens, men praktiseres meget forskelligt. VIVE anbefaler, at begreberne
fremadrettet udfoldes og anvendes mere præcist, så det for de involverede bliver tydeligt, om:
• det er et reelt tværfagligt integreret team, der arbejdes med, eller om der fortsat arbejdes
med en monofaglig organisering, hvor tværfagligt samarbejde søges fremmet via
traditionelle organisatoriske tiltag.
• der arbejdes med ambitioner om, at teamet 1) har indflydelse på den daglige planlægning,
2) er selvplanlæggende, 3) er helt eller delvist selvvisiterende og/eller, 4) om der reelt
arbejdes ud fra en ambition om at realisere elementer af selvstyring, hvor teamet får det
primære ansvar for egne arbejdsgange og indfrielsen af opstillede mål.
Evalueringen viser også, at målsætninger og forventede resultater for de 25 projekter generelt
set er de samme, selvom tilgang til forandring og forståelse og udmøntning af centrale
kerneelementer er meget forskellige. VIVE anbefaler, at kommunerne anvender
midtvejsevalueringen og egne erfaringer som afsæt for en vurdering og drøftelse af:
hvorvidt der er sammenhæng mellem forventede resultater og de konkreteudviklingsaktiviteter, der er igangsat.
hvorvidt den støtte (fx team- og kompetenceudvikling), der gives til de igangsatte aktiviteter,er tilstrækkelig til at realisere de forventede resultater.
Nu er projektet halvvejs og det er spændende om de udstukne resultater nås.
Lissi Gyldendahl ]]>
I budgetgrundlaget forventes der i perioden 2023- 2026 et underskud på kr. 50,3 mio. kr. med en overskridelse af servicerammen for 2023 på 4 mio. kr. samt en overskridelse på anlæg på 35,4 mio. kr.
Byrådet vil i budgetarbejdet have fokus på en økonomi i balance, nedbringelse af gæld samt likviditeten.
Ældrerådet er yderst tilfredse med, at der i det tekniske budget hvert år er tillagt kr. 25 mio. til ældreområdet.
Det har i de seneste mange år været underbudgetteret på ældreområdet, hvilket har udløst store besparelser og besparelsesforslag, der ikke har været muligt at indfri.
Det må for det første, give personalet mere ro, når der kommer balance i budgetterne, så der ikke konstant kommer besparelser, hvilket vil udløse et bedre arbejdsmiljø.
For det andet, ligger kommunen lavt set i forhold til andre kommuner ældreplejen, så det er pragtfuldt at der nu rettes op på budgettet til de ældre.
Klippekortordningen giver mulighed for, at de svageste ældre kan få en halv times ekstra hjælp om ugen.Frederikssund Kommune har valgt at ordningen skal gives til beboerne på plejehjemmene.
Tilbydes man ordningen vælger man selv, hvad den ekstra hjælp skal bruges til. Man kan samle “klippene” sammen, så der er mere sammenlagt tid. Klippene kan f.eks. bruges til at komme på en indkøbstur, ekstra rengøring eller til blot at sidde og få en hyggelig snak med personalet.
I Frederikssund har ordningen været taget af budgettet flere gange, sidst ved budgetopfølgningen i foråret 2022. Her blev det besluttet at lukke ordningen resten af året grundet den økonomiske situation på ældreområdet.
Lissi Gyldendahl
Mange borgere kender ikke de økonomiske konsekvenser, når en ægtefælle flytter på plejehjem og kan komme til at betale mange, mange tusinde kroner for meget.
Fx deles økonomien så begge ægtefæller får fuld folkepension og Kommunen kan hjælpe med indskud til plejeboligen. Det kan give store problemer, hvis man kun har én fælles bankkonto for så er det den konto alle udgifter trækkes fra.
I budgettet for 2022 er det besluttet at afsætte kr. 300.000 til en medarbejder der kan hjælpe pensionisterne med økonomihåndteringen, ansøgninger til diverse myndigheder, bankproblemer osv. Kommunen har vurderet at ca. 20 pct har brug for hjælp i forbindelse med indflytning på plejehjem.
Ældrerådet er meget tilfredse med at det nu igen er muligt at få hjælp i kommunen når en borger flytter på plejehjem. Det kan ikke nytte noget at man forlader sig på at alle pårørende kan hjælpe med de økonomiske konsekvenser. Mange borgere og især ældre kan ikke finde ud at bruge Pc’er
De fleste borgere kender slet ikke reglerne, og vi har oplevet borgere der har siddet tilbage uden en krone på kontoen fordi ægtefællen er flyttet på plejehjem og kommunen har trukket alle udgifterne på den ”fælles” konto som ægteparret havde. Endnu være bliver det hvis det er den ægtefælle der flytter på plejehjem, der har bankkontoen.
Ældrerådet har endnu ikke set arbejdsbeskrivelsen til den nye stilling, men vi går ud fra at man også kan få hjælpen i hjemmet, og at Kommunen også vil deltage i møder med banken hvis der er problemer borgeren ikke selv kan løse.
Alle der skal flytte på plejehjem i Frederikssund Kommune får et besøg af plejehjemspersonalet inden indflytningen – og Ældrerådet opfordrer til at der på denne visit orienteres om hjælpen man kan få på kommunen med ansøgninger, økonomi osv.
Lissi Gyldendahl
Formand for Ældrerådet
]]>